Hvem er Johnny Haugaard?
Johnny Haugaard, ofte kaldet "blomstermanden", er en passioneret blomsterkunstner, som har skabt sig et navn ved at forvandle almindelige blomsterudstillinger til overdådige kunstværker. Hans kreative sind og utrolige evner har sikret ham en plads i danskernes hjerter, og han er kendt for sine imponerende arrangementer, som forvandler naturen materiale og blomster til ægte kunst. Johnny brænder for at dele sin kærlighed til blomster med andre og skabe steder, hvor folk kan drømme og finde inspiration.
Kreativitet og passion
I Himmerland har Johnny udfoldet sine kreative evner på mange måder, hvor han senest har skabt to fantastiske udstillinger i den gamle svømmehal i Aars. Han startede med en smuk juleudstilling med knap 50.000 gæster og en nu veloverstået - og ligeledes smuk - forårsudstilling med ca. 26.000 gæster. Forårsudstillingen spredte endda sine blomsterfrø ud over flere vesthimmerlandske byer, hvor udendørs kunstinstallationer ligeledes tiltrak tusindvis af glade besøgende til Løgstør, Aalestrup og Farsø.
Du kan se klip fra både Juleudstillingen "ENGLEN" samt Forårsudstillingen "Naturens Stemme - Forfald" herunder.
Det er de frivillige hænder, der skaber de magiske universer
Det kreative frivillige er dem, der kan få det hele til at ske. Til Forårsudstillingen i Aars var over 660 kreative frivillige med til, på hver deres måde, at skabe den smukke udstilling. Sammenhold, glæde og kreativitet binder disse spektakulære kunstinstallationer sammen. Mon ikke også, at der flere der vil være med til at skabe en Midgårdsorm i Hobro?